22/04/2024

Sådan plejer du din hunds poter

Sunde og velplejede poter er med til at give din hund et godt hundeliv. Derfor er potepleje vigtigt for din hund velvære.
Det er vigtigt, at du plejer og passer dem, og holder øje med, at de er sunde og raske. Vi har derfor lavet en guide til, hvordan du plejer din hunds poter.

Når du anskaffer dig en lille hvalp, er det derfor vigtigt, at du begynder at træne med den i at få klippet kløer og potehår, så det bliver en vane for den. Det kræver øvelse at få en hund til at ligge eller sidde stille, når den skal have “pedicure”.

Klipning af din hunds kløer

Der er stor forskel på, hvordan poterne skal passes, alt efter hvilken hunderace du har. En ting har de dog alle til fælles, nemlig at kløerne skal klippes med jævne mellemrum med en god negleklipper.
Der findes flere forskellige negleklippere, og du skal vælge den størrelse, der passer bedst til din race. Du kan også vælger at file neglene med en klofil, hvis din hund bedre kan lide denne løsning.

Med forsigtighed klippes den yderste spids af kloen. Man skal ikke klippe helt tæt på blodåren (også kaldet Pulpa), da dette kan gøre ondt på hunden.
Husk at klippe alle kløer, også vildtkloen, du finder på forpoterne og ved nogle hunde også på bagpoterne. Denne klo slides ikke som de andre, og har derfor tendens til at vokse rundt og kroget.

Har din hund sorte kløer, hvor det er svært at se blodåren, anbefaler vi, at du ofte klipper dens kløer. Du skal blot klippe den yderste spids af kloen, så undgår du at klippe ind i pulpa. Skulle uheldet være ude, og du kommer til at klippe for langt, og kloen bløder, kommer du straks noget klip stop på, enten i form af pulver eller flydende væske.

Et lille tip: Klip altid hundens kløer lige efter hunden har været i bad, hvor de vil være bløde og nemme at klippe.
Du kan gøre negleklipningen meget nemmere for dig selv og din hund ved at bruge en såkaldt Petiwrap. En Petiwrap er et smart lille net, du kan lægge ned over poten, så pelsen holdes tilbage, og kløerne tydeligt træder frem.

I videoen herunder kan du se, hvor nemt det bliver – selv med en lidt utålmodig hund.


Klipning af din hunds potehår

På nogle racer vokser pelsen mellem trædepuderne. Specielt racer med lang pels kræver derfor mere potepleje end racer med kort pels. Hunde udskiller nemlig deres sved gennem poterne, og det er derfor vigtigt, at de bliver klippet fri for pels ved hjælp af en god potesaks – gerne en buet med afrundet spids, eller ved brug af en minitrimmer.

VIGTIGHEDEN AF KLIPNING AF POTEHÅR

Fjernes det uønskede pelshår ikke, kan der let dannes svamp pga. fugt, der samler sig imellem trædepuderne og potehårene. Desuden kan det være utroligt ubehageligt for din hund, da pelshårene kan krølle sig sammen og gnave i huden, hvilket kan danne sår.

En anden meget vigtig årsag til at fjerne det lange potehår under og mellem trædepuderne er, at din hund kan mangle fodfæste, når den går/løber på de glatte gulve, hvilket med tiden kan medvirke til knæ(patella- løse knæskalder) – og hofteskader, da den skøjter rundt på gulvet som Bambi på isen.

Desuden er det også langt nemmere at holde poterne rene for snavs eller salt, hvis pelsen holdes kort, hvilket også gør det lettere at kontrollere trædepuderne for revner og lignende.

Vi anbefaler at fjerne de uønskede pelshår under poterne ca. hver 4 uge.

  1. Hold hunden i en rolig position – gerne liggende, så du kan holde dens poter uforstyrret (dette kræver træning og øvelse).
  2. Klip til at starte med den pels du kan få fat i mellem trædepude og rundt om poten
  3. Herefter kan du med fordel trække trædepuderne lidt fra hinanden, så du kan klippe pelsen kortere her.

Se videoen herunder, hvor der klippes med  Ollipet Poteklippemaskine 2i1:


Undgå tørre og revnede poter

Hundes trædepuder skal plejes så de ikke tørre ud og får revner og sår. Dette er yderst smertefuldt for hunden, og det kan være svært at behandle, hvis først skaden er sket. Din hund vil nemlig slikke i sine poter, og sårhelingen vil derfor være svært.

Trædepuderne skal derfor plejes med en god potecreme eller potevoks på samme måde som vi mennesker bruger en god håndlotion.

Beskyt din hunds poter med potevoks:

1. Om vinteren når der ligger salt på vejene.
2. Om sommeren når asfalten er brændende varm
3. På skovturen
4. Ved strande

Før og efter brug af potesalve.

min hund slikker sine poter

Det er ikke unormalt, at hunde slikker deres poter, men det kan være et tegn på, at de føler sig utrygge eller har en irritation i poterne. Hvis din hund ofte slikker sine poter, kan det være en god idé at undersøge, om der er noget, der generer den.

En mulig løsning kan være at prøve at komme bitterspray på poterne, da det kan være en ubehagelig smag for hunden og få den til at stoppe med at slikke. Alternativt kan små hundesokker også hjælpe med at afhjælpe problemet.

Hvis din hund fortsætter med at slikke poterne, kan det være en god idé at søge råd fra en dyrlæge for at undersøge, om der er en underliggende årsag til adfærden.


Husk at give din hunds poter den opmærksomhed og pleje, som de fortjener. Poter er afgørende for din hunds trivsel og sundhed, og det er derfor vigtigt at sørge for, at de er sunde og velplejede. Gennem vores guide har vi givet dig nogle enkle tips til, hvordan du kan pleje og klippe din hunds kløer og potehår. Med lidt træning og øvelse vil du og din hund kunne nyde godt af en sund og velplejet potepleje rutine. Så giv din hund de bedste forudsætninger for et godt hundeliv ved at tage dig godt af dens poter.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på salg@cotonshoppen.dk.

Husk at du kan også følge os på vores sociale medier, hvor vi deler nyheder og gode tilbud.