25/03/2024

Lopper og flåter på din hund

Flåter på din hund – nej tak! De mest almindelige parasitter der angriber hunde er lopper og flåter. Her kan du læse om de 2 parasitter, som vi gerne vil undgå, at vores hunde får besøg af!

Lopper

Du er ikke i tvivl, om din hund har fået lopper! Den vil ret hurtigt begynde at klø sig mere end normalt. Loppebid klør på samme måde, som vi kender det fra myggestik. Hunden vil typisk klø sig omkring nakken og ved haleroden. I lysken kan den også finde på at småbide sig selv. Det kan være ret smertefuldt, og hunden kan have svært ved at finde ro.

På huden i lysken kan du finde små røde pletter og sår efter loppebid. Du vil også finde en slags aflejringer, der ligner kaffegrums, hvis du kæmmer hunden med en tættekam. Dette er loppens afføring.

På lyse hunde kan du måske være “heldig” at se en loppe, der løber hurtigt inde på den varme hud. Den kan dog være være umulig at fange – Tro mig! Jeg har forsøgt det på flere af mine hunde, og det var umuligt.

Den lille loppe sprang pludselig op i luften og gav mig et kæmpe chok . Så den er altså god nok, lopper hopper, og endda meget højt og lynhurtigt! Det er ikke så underligt, at den lille loppe, der gemmer sig i græsset, hurtigt kan springe på hunden, der kommer gående forbi.

Loppeæg

Når først der er flyttet en loppe ind i pelsen på din hund, er skaden sket. Den vil hurtigt begynde lægge æg og leve af blod fra din hund. Du vil blive forbavset over, hvor mange æg en hunloppe kan lægge på sit korte liv. En loppe lever nemlig kun i omkring fire uger. Den er ret produktiv og lægger ca. 10-25 æg om dagen, hvilken vil sige, at hunloppen kan nå at lægge omkring 700 æg!

De små glatte æg vil have svært ved at blive i pelsen. Nogle af dem drysser af, når hunden klør sig. På den måde spreder æggene sig til hele huset og andre steder, hvor hunden opholder sig. Æggene klækker efter en lille uges tid, og de små loppelarver kan forblive i denne tilstand i månedsvis. Den lille loppepuppe reagerer på varme, og klækker straks, der kommer en dejlige varm hund forbi!

Flåter

Flåter på din hund generer ikke hunden på samme måde, som lopper gør. De kan dog overføre farlige sygdomme, der kan være livstruende for din hund. De små blodsugende parasitter gemmer sig ofte i skoven og i det høje græs, og det er her, hunden ”samler” dem op. Den lille parasit bliver klækket i skovbunden, og sætter sig fast på småfugle eller gnavere, og suger blod. Ofte bærer disse dyr anaplasmose og borreilia bakterier.

Når flåten suger blod fra dyret, får den selv disse bakterier. På et tidspunkt søger flåten et større dyr som ræve, hjorte, hunde og katte. Den kan nu smitte sit værtsdyr med bakterierne. Når hunflåten har suget blod falder den af og lægger sine æg. Og nu skal du holde godt fast! Hunflåten kan lægge op til 6.000 æg! Når hun har lagt sine æg, så dør hun.

Borrelia

Det er vigtigt, at du fjerner flåter på din hund så hurtigt som muligt med en flåttang, da flåten, efter kun 24 timer på din hund, kan overføre borrelia bakterier. Jo længere tid flåten sidder på din hund, jo større er risikoen for smitte! Husk at det lille sår skal renses, efter flåten er taget ud.

Har du mistanke om, at din hund er blevet smittet med borrelia, skal du straks søge dyrlæge. Der vil ofte være behov for en behandling med antibiotika. Symptomer på smitte af borrelia kan være træthed, feber, manglende appetit, muskelsmerter m.f.
Borrelia kan også medføre flere kroniske lidelser på hundens indre organer. Så det er bestemt noget, man skal tage ganske alvorligt!

Anaplasmose

Når flåten suger blod overføres anaplasmose bakterien med det samme. De symptomer din hund får, vil være de samme som smitten af borrelia bakterien. Er din hund blevet smittet med anaplasmose, kan det vises i en blodprøve, og din hund vil, af dyrlægen, blive sat på en lang antibiotikakur. 

Det kan altså være yderst farligt at blive smittet af en af de to typer bakterier!

Forebyggelse

Der er flere midler, hvormed du kan komme lopper og flåter til livs. Du kan også forsøge at forebygge, at din hund får besøg af dem. Vi har bedst erfaring med 2 forskellige behandlinger.

Bravecto

Bravecto er en effektiv behandling mod lopper og flåter til hunde. Det er en oral behandling, der gives i form af en tyggetablet, og som giver en langvarig beskyttelse mod parasitter i op til 12 uger.

En af fordelene ved Bravecto er dens hurtige virkningstid. Efter at have taget tyggetabletten vil din hund hurtigt blive beskyttet mod lopper og flåter. Bravecto er også vandfast, hvilket betyder, at det stadig vil virke selvom din hund går i bad eller svømmer.

Bravecto er en receptpligtig behandling, og du skal derfor kontakte din dyrlæge for at få udskrevet en recept, før du kan købe det.

Flåt på hund
Pipettebehandling

Hvis du ønsker at beskytte din hund mod lopper og skovflåter på en effektiv måde, kan en pipettebehandling være en god løsning. Pipetterne dryppes i nakken på din hund, og giver en langvarig beskyttelse mod disse parasitter.

Frontline tilbyder en spot-on behandling, der skal gives hver 8. uge, og som er effektiv til at beskytte din hund mod lopper og flåter. Det er vigtigt at vælge den rette type pipettebehandling til din hund og konsultere din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvilken behandling der er bedst egnet til din hund.

5 Gode råd til at fjerne en flåt

Vi har sammensat 5 gode råd, når det kommer til fjernelse af flåter på din hund.

  1. Hold hunden rolig

    Det er meget vigtigt, at du holder hunden i ro, når du fjerner flåten. Få eventuelt en anden til at holde hunden imens.
    En pludselig og uforudset bevægelse kan gøre det svært for dig, at få fat i flåten- Flåten kan også gå i stykker således, at kæberne stadig sidder fast i hunden.

  2. Tag fat under flåtens krop

    Du må IKKE tage fat i flåtens bagkrop. Tag i stedet fat under flåtens krop tæt på hunden. Brug gerne neglene til at få fat under hele bagkroppen.
    Ved at gøre det på denne måde, er der større sandsynlighed for, at flåten ikke går i stykker under fjernelsen. Her hos cotonshoppen.dk har vi en række flåttænger og andre midler mod utøj som du kan se her: Tægetang

  3. Fjern flåten i én glidende bevægelse

    Når du trækker flåten ud, skal det være i en fast, rolig og glidende bevægelse. Et pludseligt og hårdt ryk kan få flåten til at gå i stykker. 

  4. Når flåten er fjernet: hold øje med området

    Når du har fjernet flåten, så skal du holde øje med området. Det skal du, da flåten kan overføre sygdomme
    Området kan være rødligt og hævet efterfølgende. Du skal holde øje med om rødmen og hævelsen falder. Ellers så skal du holde øje med, om hunden viser tegn på sygdom, eksempelvis feber eller nedsat aktivitet.

  5. Følg ikke de gamle husråd

    Der findes mange husråd omkring fjernelse af flåter, som ikke giver en særlig effektiv fjernelse. Du skal for eksempel IKKE; smøre flåten med smør eller brænde bagkroppen med en cigaret! Dårlig ide.

Er tæger farlige for hunde?

Mange forveksler ofte ordene “tæge” og “flåt”, men disse to dyr er faktisk ikke relaterede. En tæge er et harmløst insekt, der normalt ikke udgør nogen fare for din hund – selvom den kan være irriterende, hvis den sidder et besværligt sted. Hvis du opdager en tæge på din hund, så fjern den straks.

Når du fjerner en tæge fra din hund, skal du sørge for at fjerne hele tægen, inklusive dens hoved og munddel, for at undgå at efterlade noget af tægen i huden. Brug en pincet eller tænger til at trække tægen ud med en jævn og langsom bevægelse, og undgå at presse eller vride tægen. Efter at have fjernet tægen, skal du rengøre bidstedet med sæbe og vand eller desinfektionsmiddel. Hvis du bemærker tegn på infektion, såsom hævelse, rødme eller betændelse omkring bidstedet, så kontakt straks din dyrlæge.


Vi håber, at du efter at have læst dette om lopper og flåter, er blevet klogere på de små parasitter, der elsker vores hunde, lige så højt som vi gør. Og husk endelig at alle de produkter der er blevet nævnt i dette blog indlæg er samlet i vores kategori; Tæger- flåter- og loppemidel.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på salg@cotonshoppen.dk.

Husk at du kan også følge os på vores sociale medier, hvor vi deler nyheder og gode tilbud.