25/04/2024

Det skal du vide om hundebørster

Når det kommer til valg af hundebørster- og kamme findes der mange muligheder. Det kan godt være lidt af en jungle at finde frem til den børste, der passer til din hunds race. Især som førstegangshundeejer kan det virke ret uoverskueligt at finde rundt i den verden.

Der er flere gode grunde til, hvorfor du skal børste din hund. Det handler ikke kun om, at din hund skal have en flot udredt pels. Hvis vi ikke plejer og børster vores hundes pels vil alt snavs og skidt ophobe sig.
Desuden kan der nemt skabes filtre, der kan gøre ondt på hunden, hvis de sidder helt nede ved huden.

Nogle børster fungerer endda som en form for massageapparat. De er nemlig med til at øge blodomløbet og giver på den måde en super flot pels og en sund hund.

Så der er altså flere gode grunde til at børste din hund. Vi har lavet en lille guide, som skal hjælpe dig med at finde din hunds nye børste og/eller kam.

børste med stålpigge

En pigbørste med stålpigge er særdeles god til lang pels og til børstning af selve kroppen. Piggenes spidser er afrundede for at skåne huden på din hund, og det gør dem samtidig også meget skånsomme over for pelsen. Piggene skal være glatte, så de let glider gennem pelsen. Virker de rustne, vil piggene slide på pelsen, og pelsen vil hurtigt blive trist og miste al sin glans.

Denne slags børste kan anbefales til alle hunderacer store som små. Den anbefales særligt til lang-, glat- og krøllet pels.

Se vores udvalg af pigbørster – Tryk her

Børste med Rene vildsvinehår

Svinehårsbørsten kan især anbefales til hunde med fin pels der har tendens til at knække. Det kan være racer som Malteser, Coton de Tukear, Bichon racerne m.f.
Vildsvinehårene har en særlig evne til at fordele det naturlige fedt i pelsen der kommer fra huden. Dette er ned til at opretholde en smuk og glansfuld pels, så pelsen altid fremstår velplejet.

Derudover er svinehårsbørsten god til at opfange de helt små filtre der måtte gemme sig efter børstningen af pelsen. Disse små bitte filtre, er dem der hurtigt sætter sig til nye filtre, hvorfor det er så vigtigt, at fjerne dem med denne unikke vildsvinebørste.

Børster med vildsvinehår modvirker desuden statisk elektricitet. Den er fantastisk som afsluttende børste og giver lige det sidste touch til børstningen.

Dette er ganske enkelt en uundværlig børste, specielt, hvis du har en udstillingshund, hvor pelsen skal være velplejet og helt i top.

Find vores børster med vildsvinehår – Tryk her

Børste med mix af svinehår og nylonpigge

Denne børste kombinerer de gode egenskaber fra både svinehårsbørsten og nylonbørsten. Pelsen gennemredes grundigt. Det naturlige fedtlag fordeles og resultatet bliver en smuk, glansfyldt og fyldig pels. Børsten giver pelsen volumen grundet nylonpiggene. Dette kan være en fordel på udstillingsdagen, hvis man ønsker en mere fyldig pels. Men børsten er også et must til hverdagsbrug, og er enestående, efter din hund har været i bad, og skal børstes igennem mens den tørres med en blower.

Denne slags børste kan også anbefales til korthårsracer, der får en smuk og glansfuld pels.

Find din børste med et mix af vildsvinehår og nylonpigge – Tryk her

Børste med nylonpigge

En børste med rene nylonpigge gennemreder pelsen på en skånsom måde. Samtidig masserer denne børste hundens hud, når du reder pelsen. Desuden slider den ikke på pelsen.

Nylonpiggene er bløde og kan både fås med og uden dupper.

Børster med nylonpigge er en af de mest skånsomme hundebørster.

Denne form for hundebørste er uundværlig, og den egner sig også fantastisk som hvalpebørste, da det ikke gør ondt at blive børstet med den.

Se vores børster med nylonpigge – Tryk her

Karte m/u dupper

Karter er særdeles gode til at udrede filtre. Det er de på grund af deres form og de mange pigge.

Karter med dupper er mere skånsomme mod huden end karterne uden.

Mindre karter er gode til detaljearbejde og til f.eks. at komme ind i armhuler og andre steder, hvor det kan være svært at komme til at børste.

Vi anbefaler altid en karte til den lille hvalp, da den reder hvalpepelsen flot igennem.

Find din nye karte med eller uden dupper – Tryk her

Børste med træpigge

En børste med træpigge er en god og skånsom udredningsbørste. Flere bruger også sådan en børste som massagebørste.

De afrundede og lidt kraftigere pigge forøger blodomløbet i huden. Det giver en sund hund og dermed også en sund og flot pels.

De fleste hunde synes virkelig det er en dejlig følelse, og en form for hundewellness at blive børstet med sådan en børste.

Denne børste kan derfor også anvendes til alle racer i alle aldre – også hvalpe.

Se vores børster med træpigge – Tryk her

Strigle (groominghandske)

Strigler eller groominghandsker anvendes oftest til korthårsracer for især at minimere fældningen af disse racer. Striglen er nemlig med til at fjerne de løse hår i fældeperioderne.

Nogle strigler fjerne også effektivt underuld hos racer, som har meget underuld.

En strigle kan også være god til at fjerne de døde hudceller, som naturligt opstår.

Find din strigle hos Cotonshoppen – Tryk her


Typer af hundekamme

Det er vigtigt at huske på, at gode pelsplejeredskaber ofte er lig med en rigtig flot pels! En hundekam bliver oftest anvendt, hvis du har en hund med lang pels. Her kan en almindelig børste nemlig sjældent gøre arbejdet alene, og vi anbefaler derfor altid en smørkam, der glider let og uproblematisk gennem pelsen. Mange har også stor glade af de populære rullekamme, der med deres rullende tænder arbejder sig let gennem pelsen.

Desuden kan en hundekam også være rigtig god til at komme godt til bunds i pelsen, og afslører derfor ofte de mange små filtre, der kan gemme sig tæt på huden.

Her kan du læse mere om, hvilk typer af hundekamme, der findes.

DobbeltkamSmørkam

Fordelen ved en dobbelt stålkam (også kaldet en smørkam) er, at du har en fin og en grov side. Stålkammens pigge gør pelsen glansfuld, samtidig med at du får fjernet mindre filtre i pelsen. Flere af disse dobbeltkamme kan være gode at bruge til langhårs- og ruhårsracer, da kammen er opdelt på midten.

Dobbeltkammen har i den ene ende tætsiddende tænder, hvor den anden endes tænder har mere afstand mellem tænderne. Desuden afslører en stålkam også eventuelle oversete filtre som børsten ikke fik opsnappet.

En dobbeltkam er god at bruge som finish til pelsplejen efter børstningen.

Vi anbefaler altid at vælge en smørkam, da den er fremstillet af rustfri stål, og er derfor yderst skånsom for pelsen og glæder let gennem den lange fine pels.

Se vores udvalg af dobbeltkamme – Tryk her

Tættekam

En tættekam er, foruden at være god til at afsløre lopper og andet utøj, genial til at udrede pelsen i hundens hovede.

Derudover fjerner den eksempelvis også søvnrester fra hundens øjenomgivelser.

Har du en hund med skæg, er en tættekam eminent til at børste det ud. Kammen er også super god at bruge i hundens ansigt. En tættekam er ganske enkelt en kam, du ikke kan undvære som hundeejer. af en pelskrævende race.

Tættekammen er også genial, hvis din hund har fået lopper. Så kan du kæmme pelsen godt igennem med tættekammen.

Find jeres nye tættekam hos Cotonshoppen – Tryk her

Touperkam

En touperkam giver ekstra fylde til din hunds pels. Sådan en kam anvendes særligt til udstilling. Så hvis du går til udstilling med din hund, er dette en rigtig god kam at have med sig.

Mange bruger en touperkam, hvis deres hund ikke bærer sløjfte i håret. Så kan man med en touperkam forme pandehåret, så det sidder flot hen over hovedet, og ikke falder sammen og dækker hundens smukke øjne.

Se vores udvalg af touperkamme – Tryk her

Rullekam

En rullekam er defineret ved, at den har rullende tænder, som slider mindre på pelsen end en almindelig kam.

En rullekam med lidt bredere mellemrum mellem tænderne er desuden en formidabel kam til den afsluttende gennemredning. Den afslører nemlig eventuelle oversete filtre. De rullende tænder arbejder sig sikkert gennem pelsen uden at det gør ondt på hunden. (Dog ikke, hvis der er filtre i pelsen)

En rullekam er også super effektiv til at fjerne eventuelt underuld. Så hvis du har en hund med en masse underuld, så er det virkelig en god kam til at komme det til livs. Især i fældeperioderne.

Se vores udvalg af rullekamme – Tryk her.

Nålkam

En nålkam er perfekt til opsætning af en hårtop eller til at skabe en smuk og perfekt skilning på ryggen af langhårsracer.

Det er især gavnligt for dem, der går på udstilling med sin hund.

Find jeres nålkam hos Cotonshoppen – Tryk her.

Groomingbørste og grommingkam

Hvis du udstiller dine hunde, er det en rigtig god ide at gå efter det, som hedder groomingbørster eller groomingkamme.

Groomingbørster og groomingkamme er nemlig ekstra skånsomme overfor din hunds pels, og er med til at få din hund til at shine i udstillingsringen.

Denne slags børster og kamme er ofte også en tand dyrere end almindelige hundebørster og hundekamme. Det er de fordi de er lavet i en bedre kvalitet, der skåner din hunds pels mest muligt under børstning.

HUSK at det rette værktøj ofte betaler sig, og det gælder sandelig også for hundekamme og hundebørster.

Se alle vores groomingbørster og groomingkamme – Tryk her

Jeg håber du blev klogere på, hvilken børste og kam du bør vælge til din hund! Du kan altid besøge vores webshop og se om du kan finde den børste eller kam, der passer til din hund.


Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på salg@cotonshoppen.dk.

Husk at du kan også følge os på vores sociale medier, hvor vi deler nyheder og gode tilbud.