21/04/2024

Skal min hund have tøj på?

Har du nogensinde tænkt over, om din hund har brug for tøj?

Selvom der er mange, der mener, at det er unødvendigt at klæde sin hund på, viser flere studier faktisk, at det kan have en positiv effekt på deres velvære. Ved at vælge den rigtige type tøj, der passer til din hunds race, pels og omgivelser, kan du beskytte dem mod kulde, varme eller regn og samtidig give dem en ekstra komfortabel oplevelse. Så hvad siger forskningen om hundetøj, og hvornår kan det være en god idé at tage det på din hund? Lad os udforske emnet sammen.

Hvem har brug for et dækken?

Ifølge nogle dyrlæger er det de færreste hunde, som ikke har behov for et hundedækken. Hunde er gennem århundrede blevet avlet til at passe til deres ejeres livsstil.

Dette betyder at deres pels har ændret sig meget, fra den kraftige ulvepels med den isolerende underuld, til flere forskellige pelsstrukturer, som gennem avl, er tilpasset hundens race.

Hunde er vant til at opholde sig indenfor i vores opvarmede boliger. Derfor er deres pels ikke udviklet til at modstå kulde på samme måde, som deres forfædre, ulvene, som opholder sig ude i naturen.

Selv hunde med underuld kan få brug for hundetøj i form af en dækken, da underulden sjældent bliver så udviklet, at den isolerer nok til at modstå kulde.

Der findes meget forskelligt hundetøj og i mange forskellige prisklasser. Som regel hænger pris og kvalitet sammen, når man snakker hundetøj. Cotonshoppen har hundetøj i alle prisklasser.

Hurtta er et af de dyre mærker, og her går man ikke op kompromis, hvis man vælger et stykke hundetøj fra dette mærke. Hurtta har en utrolig god pasform, og der er tænkt på alle detaljer, og komforten er i top!

Alex har den meget populære hundedækken Ollipet Arctic Explorer på
Kuno har en My Rules Winter Jacket på

Svar på hyppige spørgsmål vi får hos Cotonshoppen.dk

Min hund ryster ikke – så fryser den vel heller ikke?

Når hunde ryster af kulde, er det et tydeligt tegn på at de er underafkølet. Dette kendes også som hypothermi.
Nå hunden begynder at ryste, er det fordi dens kropstemperatur er blevet så lav, at dens muskler sitrer i et forsøg på at producere varme. Sagt med andre ord, så fryser hunden allerede inden den begynder at ryste – Så på med hundetøjet!

Hvad størrelse bruger min hund i hundedækken?

For at finde den rigtige størrelse hundedækken til din hund, skal du først måle dens længde fra nakken til haleroden. Dette giver dig en idé om, hvor langt dækket skal være. Derefter skal du måle omkredsen af dens bryst for at finde ud af, hvor bredt dækket skal være. Vi har lavet denne guide til hvordan du korrekt måler din hund som du kan læse her.

Når du har målt din hund og har en idé om dens kropsform, skal du bruge produktets størrelsesdiagram til at finde den rigtige størrelse hundedækken til din hund. Det er vigtigt at bemærke, at størrelsesdiagrammer kan variere fra producent til producent. Hos Cotonshoppen.dk har vi altid produktets størrelsesdiagram under produktbeskrivelsen.

Har små hunde svært ved at holde varmen?

Ja, de små racer har svært ved at holde varmen på grund af deres lille størrelse og lave vægt. Ofte ser man også at de små hunde enten har meget kort pels, som f.eks. chihuahua, mops og beagle, eller lang pels uden isolerende underuld som f.eks. Coton de Tulear, Yorkshire terrier, Shih Tzu m.f. 
De små racer giver man ofte en heldragt på, det kan enten være en flyverdragt eller regndragt med lange ben.

Skal min hundehvalp også have et hundedækken?

Her er svaret JA! Små hvalpe SKAL have hundetøj på i form af et hundedækken eller en hundedragt. De små hvalpe har meget svært ved at holde varmen når vinteren banker på. Hvalpen har svært ved at regulere deres kropstemperatur!
Undgå derfor at din lille hvalp bliver syg, når den skal ud og tumle i den kolde sne, eller når den skal id at gå en tur på en kold dag, ved at give den noget hvalpetøj på.

Skal min gamle hund også have et hundedækken på?

Ældre hunde som f.eks. kan lide af gigt, dysplasi eller anden form for slid, vil have meget glæde af et lunt dækken, da det vil beskytte mod problemer som f.eks. ledstivhed forårsaget af kulden.
Gigtramte hunde, kan få smerter i leddene, når de bliver kolde, og derfor må man passe ekstra godt på sin gamle trofaste hund, og give den noget varmt hundetøj på! Vi kan anbefale et Buster hundedækken, der er let at give hunden på.

Min hund har meget pels, så den skal vel ikke have et hundedækken på?

Der er nogle hunderacer, som har en så tyk pels og en underuld, der beskytter dem mod kulden og derfor ikke har brug for et hundedækken.

Disse racer inkluderer:
Alaskan Malamute, Siberian Husky, Berner Sennen, Saint Bernard, Newfoundland, Samojede og Chow Chow

Det er altid vigtigt at overvåge din hunds velvære og reagere på eventuelle tegn på, at de fryser eller er ubehagelige i kulden.

Har min hund behov for hundesko?

Hunde kan have stor gavn af at have hundesko på, hvis der er salt på vejen i vintertiden. Salt kan irritere og tørre hundens poter ud, hvilket kan føre til revner, sår og infektioner. Hvis din hund har tendens til at slikke på sine poter, kan saltet også være skadeligt for dens indre organer.
Hunde, der går på ru overflader, såsom asfalt eller beton, i varmt vejr kan have også have stor gavn af hundesko for at beskytte deres poter mod varmen og forhindre forbrændinger.

Andre fordele ved brug af hundetøj og dækkener specielt ved langhårs racer

Udover at skærme hunde mod kulde og vind, har dækkener, jakker og dragter også andre fordele. Sne, slud og regn kan være til stor gene for hundeejere med langhårede hunderacer og showhunde.

Den lange pels samler meget let både snavs og sne op, hvilket kan føre til en masse pelspleje efter gåturen. I de snerige vintre vil nogle hundeejere desuden opleve, at der danner sig ”snekugler” under maven på hunden.

Dette er meget generende for hunden og virker desuden endnu mere nedkølende, da sneen/isen har helt kontakt med selve huden!  

I begge disse tilfælde, vil en heldragt være det oplagt valg, da den beskytter pelsen, og sørger for, at der bliver opsamlet markant mindre sne, skidt og snavs.

Se vores store udvalg at hundetøj til alle størrelser hunde: Hundetøj

Det gode skema

Det kan være svært at vide, hvornår det er tid til at give hunden et dækken, og hvornår det er for koldt for dem udenfor. En amerikansk dyrlæge samarbejdede med Tufts University i Massachusetts for at skabe et skema, der gør det nemt for hundeejere at forstå, hvordan kulden kan påvirke deres hund uanset størrelse.

Tag endelig et screenshot eller gem billede så du kan huske hvornår det er tid til at finde hundækken frem.

Skal din hund have tøj på eller ej? Er det overhovedet nødvendigt? Bliv klogere her!