26/04/2024

Sådan Vælger du den Rigtige Hundeseng

Om du er ny hundeejer der gør klar til den nye hvalp, eller om du søger en ny hundekurv til din hund, så er der mange aspekter, man kan overveje, når man skal vælge den rigtige hundeseng.

I denne guide finder du råd og vejledning til, hvordan du kan forholde dig, når du skal vælge din hunds nye hundeseng, både ud fra sovestilling, alder og materiale.

Det er altid anbefalelsesværdigt, at din hund har sit eget sted at sove. På denne måde har den også altid et sted at finde, hvis der er uro i huset, eller hvis den oplever angst i forbindelse med eksempelvis torden.

Du kan altid medbringe din hunds hundekurv f.eks. i sommerhuset, og dermed sikre, at din hund har et sted, hvor den føler sig tryg og som dufter af hjemme.

Nogle hunde ligger helst på gulvet og sover, mens andre hunde religiøst vælger deres velkendte hundekurv. De fleste hunde sover, når de sover dybt, i den samme stilling, som du kan bruge til at vælge seng ud fra.

Carlos i hundeseng fra Hunter

Min Hund sover krøllet sammen

Når din hund sover krøllet sammen, kan du med fordel vælge en oval eller rund hundeseng.

Ollipet Soft Cloud Donut Hundesenge  er meget populære og findes i et væld af designs, der alle er kendte for den ’omfavnende’ form.

Donutkurven er kendetegnet ved den runde, bløde kant på en blød bund. Når især mindre hunde ligger i en donutseng vil sengen have en tryghedsgivende effekt.

Donutsengene har desuden den fordel at hunden ligger ekstra lunt.

Min Hund sover på siden/udstrakt

Når din hund ligger udstrakt kan det være en fordel at vælge en hundemadras, fremfor en kurv. På en madras kan din hund ligge præcis som den har lyst til.

Hundemadrassen er også alletiders til hunden der ikke ønsker en for høj temperatur, når den sover.

Min hund sover på ryggen

Når din hund sover på ryggen, betyder det ofte, at den er helt tryg i dit hjem. Den blotter sin mave, som ellers er et skrøbeligt og sårbart sted.

Dette kan nogle gange også være en måde for hunden at komme hurtigere af med kropsvarme på.

Hunde der elsker at ligge på ryggen, vil gøre det alle vegne. På gulvet, i kurven, i sofaen, ovenpå dine sko – hvor som helst!

Franske Bulldogs der sover på ryggen

Min Hund er ældre og behøver støtte

Ældre hunde har ofte behov for ekstra støtte under søvnen. Mange ældre hunde døjer desuden med ledsmerter, hvor støtten er ekstra vigtig.

Til dette formål kan vi særligt anbefale hundesenge og hundemadrasser af memory foam, som former sig efter kroppen og derved letter trykket fra hundens egen kropsvægt.

En anden ting du kan overveje, når du skal vælge en hundekurv til din seniorhund, er, om en forhøjet seng kunne være en fordel. Når en hundeseng er forhøjet, altså har ben, løftes liggepladsen fra gulvet, og det undgås at hunden får træk.

Hundeseng til hvalpe

Når du har en lille hvalp kan du både vælge at finde en hundekurv som den kan bruge i lang tid, eller en hundekurv som er passende i størrelsen her og nu. Små hvalpe elsker at mosle rundt i deres seng og derfor er bløde senge alletiders til dem.

Vi kan anbefale at vælge en vaskbar hundekurv til din hvalp – skulle der ske uheld.

Hvalpe elsker at bide, men hvis din hvalp begynder at vide bideinteresse i sin hundekurv, skal du forhindre den i at bide den i stykker.

Dette både så hvalpen ikke kan indtage uhensigtsmæssige materialer, men også så den lærer at den ikke skal bide sine ting i stykker.

TIP: Ligger din hund med hovedet hævet, så vælg en seng med en blød kant, hvorpå hunden kan ligge sit hoved.

Hvalpe der sover i en hundeseng

Hundeseng i hvilket materiale?

Dertil kommer materialevalg på den nye hundeseng.

Plys er alletiders til hunde der elsker en rigtig putteseng. Plys og fleece er blødt, lunt og hyggeligt. De fleste plyssenge kan vaskes i maskine ved 30°.

Plast er nemt at rengøre og holder formen, men giver sig derfor heller ikke i formen.

Rattan, flet eller andet naturmateriale er flot i udtrykket, men ikke så rengøringsvenligt. Vælger du en hundekurv i naturmateriale, får du ofte én i klassisk og traditionelt design, der både er flot og komfortabel for din hund.